Oplev tre trubadourer
ÆldreSange: En hyldest til den tredje alder
Velkommen til en verden, hvor ældre fejres med sang, latter og eftertænksomhed. Ældresange er en cabaret, der bringer livets sene kapitler til scenen med humor og varme.
Om ÆldreSange
Når mænd og kvinder begynder at få grå hår, børnene er flyttet hjemmefra og pensionen venter lige om hjørnet, begynder den tredje alder. En skøn forvandling hvor arbejdet ikke længere fylder alt, hvor gebrækkelighederne endnu er til at leve med og hvor der er tid til at nyde og sanse.
I ÆldreSange skildres dette liv med humor, ærligt og selvironisk. Den originale, nyskrevne musik veksler mellem klassisk visesang, sej blues, tango, improvisation og dvælende romancer. Melodier og tekster er skrevet af Niels Borup. Skuespillerne og sangerne Anne-Dorte Hejlskov og Niels Vandrefalk fortolker dem.
Cabareten varer ca. halvanden time inkl. 15 minutters pause, og har været spillet fra januar 2025 rundt omkring i Danmark. Med sigte på +55 og op.
Målgruppen er vore jævnaldrende, f.eks. Ældresagens medlemmer og deltagere på højskolernes ældrekurser, men også mindre spillesteder og forsamlingshuse er i søgelyset. Derudover dukker vi gerne op til private arrangementer som fødselsdage og jubilæer.
Hvis du har lyst til at booke os eller høre mere, kig nærmere på de følgende sider – og kontakt en af de medvirkende.
Sagt om ÆldreSange
Lotte Hvas, tidligere medlem af Etiske Råd. Forfatter til “Bogen om overgangsalderen”
Det var netop en forestilling af hvordan det er at ældes: Livgivende, værdigt og befriende ”uperfekt” – netop som aldringen er – I det hele taget en forestilling der kunne sætte tanker og diskussion om alderen i gang”, samt ”gav mulighed for mange tanker om det at blive ældre – på en god måde!
Anne-Lise Gabold, skuespiller og instruktør:
Modig og rørende forestilling.
Stig Dalager, forfatter og dramatiker:
TAK for den både humorfyldte og musikalske underholdning, der førte tankerne tilbage på en lang dansk tradition for meningsfyldt og utynget samvær omkring livets både glæder og sorger – nu i det sidste livekapitel, som vi håber vil strække sig langt.
Som trio fungerer i virkelig godt sammen – og så er musikken og teksterne nye og på sin egen måde originale.

Næste forestilling annonceres her - så snart det er muligt
En tankevækkende og lattermild cabaret.
Kontakt os hvis det er noget for jeres sted eller forening.
2026
Forestilling
Livsglæde i Fokus
Lattermild & tankevækkende
Humoristisk Fortælling
Ærlig Selvironi
En tankevækkende oplevelse
Nyd en forestilling fyldt med viser til klaverakkompagnement og små anekdoter.
Kom og hør ÆldreSange, en tribut til det at blive ældre, med de glæder og udfordringer det indebærer.
Gå ikke glip af chancen for at opleve denne hjertevarme forstilling.
Book i dag. Vi glæder os.